Tuesday 19th of September 2017

logo

Som kunde hos os

Hvad du kan forvente og muligheder du har som bruger af vores værksted og servicevogn.

Sædvanlig håndtering.
Du kan som i andre forretninger komme med dine maskiner og traktorer, på værkstedet eller du kan ringe efter en servicevogn og vi klarer opgaven i marken.
Du fortæller hvad der er galt og hvad du eventuelt skal have renoveret eller udført af service og så klarer vi resten. Hvis du har et nedbrud på en maskine eller traktor, hvor det kan være en god ide at få opgaven løst på værkstedet og ingen transport muligheder har. Kan vi tilbyde at du bruger vores traktor blokvogn og hydrauliks trækspil. til at få materielet transporteret til vores værksted.


Maskiner der ikke kan holde stille  eller kun i kortere perioder.
Her tænker jeg på traktorer, læssemaskiner, lastbiler, entreprenør maskiner, snerydnings materiel og meget andet.
Mange gange kan det forudses at en renovering snart er nødvendig for at undgå unødig stop, eller nogle sliddele eller andet bør skiftets før der sker et direkte nedbrud.
Sådanne opgaver kan vi løse på følgende måde:
Vi aftaler en tid med dig, om hvornår du kan undvære maskinen.
Vi fremskaffer eller fremstiller de sliddele eller reservedele i god tid, så de er klar når opgaven skal udføres.
Forbereder og udfører de opgaver vi kan gøre på forhånd, så det hele er klart når vi starter på opgaven. 
Reelt kan en større opgave klares på en god lang dag, hvis bare det hele er tilrettelagt på forhånd.

Baggrund vedr. traktor reparation og service.
Jeg, Niels Arne er udlært inden for Massey Ferguson traktorer og mejetærsker i 1977, har arbejdet med Fendt traktorer siden 1979, Belarus traktorer og maskiner siden 1989 og har desuden arbejdet med Case/IH, Deutz, John Deere, Ford, Fiat, Zetor, Ursus, Bukh, Volvo, Valmet, Leyland, samt div. andre traktor mærker. 
Deltaget i div. efteruddannelse kurser igennem årene. 

Se hvad vi arbejder med og hvad områder vi også gerne hjælper med.
Klik ind på foto album, på forsiden af hjemmesiden, derefter se under værksted eller specielt. Der kan du få et godt indtryk af hvad vi arbejder med og hvad en landbrugsmekaniker skal kunne klare af opgaver.

Salgsformidling er også et af mine aktiver.
På forsiden af hjemmesiden kan du klikke ind under salgsformidling. Det er et område jeg arbejder meget med og har hjulpet rigtig mange mennesker igennem årene, med finde nye maskiner eller har hjulpet dem af med de brugte de havde i overskud. Så bare spørg løs hvis jeg kan hjælpe. Der findes ingen dumme spørgsmål - kun dumme svar.

med venlig hilsen Niels Arne Andersen

 

Aktuelt

Gæster på besøg

Vi har 23 gæster og ingen medlemmer online


Design og Ansvar Løve traktorservice. i samarbejde med Risbjerggaard.dk